Catalina Reyes

Cuatro fotogramas que nadie ve: así empieza cada vídeo, antes de que el señor decida colaborar. 🎬

Ethvert bryllup har præcis det øjeblik: jakken tages af, og aftenen begynder endelig.

Ingen fortalte dem, at sangen ville være så lang. To minutter inde kan man se dem begynde at tale med hinanden i stedet for at optræde.

Spørgsmål jeg bliver ved med at stille par: Hvad gør I for hinanden, som I aldrig er blevet takket for? Svarene er altid små.

Om en dokumentarfilm, som ingen af os færdiggjorde. Vi gør det på gaden, højt, og ingen i byen bemærker det.

Vi begyndte at filme almindelige dage, fordi de store allerede har fotografer. Det er tirsdag.

Ingen organiserer denne del. Én sang, og et rum fyldt med fremmede forvandles til en ring på cirka otte sekunder.

Klokken er elleve, og manden, der ikke danser, har været på gulvet i en time. Jeg har kvitteringer.

Det er ham, der tjekker, om vi er for sent ude. Det er mig, der siger, at vi ikke er det. Ingen af os har nogensinde ret.

Jeg beholder de billeder, jeg normalt ville slette. Den poserede er aldrig den, der lyder som ham.

Han indvilligede i at tage ét billede og talte derefter i fyrre minutter. Dette er billedet fra før samtalen startede.

To personer, ét kamera, intet manuskript. Ti sekunder senere skændtes vi om, hvor vi skulle spise, og det er også os.

Han hader studiebilleder. Jeg fortalte ham, at det ville tage fem minutter. Det tog fyrre, og dette var det tredje billede.